|
Love og vedtægter for Austin-Healey Club Denmark
(stiftet den 12. juli 1974)
§ 1 Klubbens navn Klubbens navn er "Austin-Healey Club Denmark". Klubbens hjemsted og værneting er København.
§ 2 Klubbens formål Klubbens formål er at fremme interessen for Austin-Healey og automobilsport gennem afholdelse af automobilløb, foredrag, filmforevisninger, selskabelige sammenkomster og teknisk samarbejde.
§ 3 Medlemmer Som ordinært medlem kan optages enhver, der ved sin indtræden i klubben er ejer eller medejer af en Austin-Healey.
Som ekstraordinært medlem kan optages et ordinært medlems pårørende og observatører samt personer med teknisk eller historisk interesse for Austin-Healey, såsom tidligere ordinære medlemmer. Disse medlemmer har samme rettigheder som ordinære medlemmer, idet dog højst 2 ekstraordinære medlemmer kan indvælges i bestyrelsen. Hvor særlige omstændigheder taler for det, kan bestyrelsen udnævne æresmedlemmer.
Alle ordinære medlemmer kan fremkomme med forslag til såvel ekstraordinære som æresmedlemmer, medens ekstraordinære medlemmer alene kan fremkomme med forslag til æresmedlemmer.
Bestyrelsen er ikke forpligtet at motivere et afslag på forslag til sådanne medlemmer.
§ 4 Udmeldelser Udmeldelser må ske inden den 1. januar og stiles til klubben. Forinden en udmeldelse kan finde sted, er det pågældende medlem forpligtet til at afvikle eventuelle økonomiske mellemværender med klubben. Medlemskab af klubben ophører automatisk ved salg af vogn, medmindre bestyrelsen beslutter at optage den pågældende som ekstraordinært medlem eller æresmedlem.
Salg af vogn skal omgående meddeles til klubben med angivelse af ny ejers navn, adresse samt eventuelt telefonnummer.
Beslutning om eksklusion af et medlem kan træffes af bestyrelsen, såfremt dette medlem har overtrådt klubbens love eller gennem sin optræden har vist, at han ikke respekterer de af klubben givne bestemmelser eller på anden måde skader klubben.
En sådan beslutning kan af den ekskluderede appelleres til den førstkommende ordinære generalforsamling.
§ 5 Kontingent Ved optagelse i klubben betaler ordinære medlemmer et indmeldelsesgebyr. Størrelsen af indmeldelsesgebyr samt kontingent for ordinære og ekstraordinære medlemmer fastsættes på den ordinære generalforsamling med gyldighed for næste regnskabsår. Æresmedlemmer er kontingentfri.
Kontingentet vil være at betale senest den 1. april. Udeladelse af rettidig indbetaling vil af bestyrelsen være at opfatte som om, medlemskabet ikke ønskes fortsat.
§ 6 Klubbens regnskabsår Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Det reviderede årsregnskab udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamling. Til kontrol af klubbens regnskab vælges en revisor.
§ 7 Lokalafdelinger Til fremme af klubbens formål kan oprettes sektioner og regionale lokalafdelinger under klubben. Lokalafdelingernes medlemmer er underkastet klubbens almindelige regler som udtrykt i klubbens love.
Særvedtægter for de enkelte lokalafdelinger vedtages af disses generalforsamlinger og forelægges på den førstkommende klubgeneralforsamling, som kan vedtage dem eller tilbagesende dem til lokalafdelingen med anbefaling af ændringer.
Lokalafdelinger ledes af en bestyrelse bestående af en lokalformand og højst 2 medlemmer, valgt af lokalafdelingernes årlige generalforsamling. Denne bestyrelse varetager lokalafdelingens interesser og forestår dens arrangementer.
Klubbens bestyrelse kan vedtage at lade en del af det af lokalafdelingernes medlemmer indbetalte kontingent stille til disposition for lokalafdelingernes bestyrelse.
§ 8 Registre Under klubben kan oprettes registre for de enkelte hovedtyper af Austin-Healey's m.m. til fremme af det tekniske, løbsmæssige og automobilhistoriske samarbejde mellem medlemmerne.
Medlemskab i et register kan opnås af ethvert medlem som ejer automobiler af den type, registret omfatter.
Særvedtægter for de enkelte registre vedtages på en generalforsamling af registrets medlemmer og forelægges klubbens bestyrelse til godkendelse. Bestyrelsens afgørelse kan ankes til en klubgeneralforsamling.
Et register ledes af en registersekretær og yderligere 2 medlemmer valgt på registrets generalforsamling.
Hvert af de anerkendte registre kan på sin årlige generalforsamling vedtage, at der af registrets medlemmer betales et årligt kontingent til dækning af udgifterne ved registrets særlige arrangementer.
§ 9 Bestyrelsen Klubben ledes af en bestyrelse, bestående af 5 bestyrelsesmedlemmer, valgt på den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden, herunder udpeger en formand blandt bestyrelsesmedlemmerne.
Et bestyrelsesmedlem vælges for 2 år ad gangen og genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg blandt klubbens medlemmer. Udvalgenes medlemmer kan deltage i bestyrelsesmøderne.
Bestyrelsen afholder møde så ofte, som formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Mødet er beslutningsdygtigt, når 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme afgørende.
Ved varigt forfald blandt bestyrelsesmedlemmerne kan bestyrelsen supplere sig indtil den førstkommende generalforsamling.
§ 10 Generalforsamlingen Den ordinære generalforsamling holdes een gang årligt og indkaldes skriftligt med mindst 2 ugers varsel.
Generalforsamling afholdes inden den 1. maj med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af bestyrelse 6. Valg af revisor 7. Fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingent for næste år 8. Eventuelt
Forslag, der ønskes under afstemning på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 1 uge før. Indkomne forslag skal skriftligt tilstilles medlemmerne på generalforsamlingen. Forslag til lovændringer skal være indsendt inden 1. marts og bekendtgøres for medlemmerne ved indkaldelsen til generalforsamlingen.
Valg og forslag, der ikke angår lovændringer eller klubbens opløsning, afgøres ved simpel majoritet. Stemmeberettigede er kun medlemmer, der ikke står i økonomisk restance til klubben.
Vedtagelse af lovændringer kræver 3/4 flertal af de tilstedeværende medlemmer, plus gyldige fuldmagter, hvis sådanne er indgået.
§ 11 Ekstraordinær generalforsamling Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når bestyrelsen finder dette nødvendigt, eller mindst 10 % af medlemmerne indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen.
Begæringen skal indeholde oplysninger om det ønskede forhandlingsspørgsmål. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt og med mindst 3 ugers varsel.
Afstemningsregler iøvrigt som ved en ordinær generalforsamling.
§ 12 Opløsning Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun træffes ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling og kun med 3/4 flertal af de stemmeberettigede medlemmer.
Ved stillingtagen til klubbens opløsning kan der ikke stemmes ved fuldmagt. I tilfælde af klubbens opløsning tilfalder klubbens aktiver de ordinære medlemmer.
København, den 30. april 2003
|
HEALEY DANMARK, Love og vedtægter
§ 1 KLUBBENS NAVN "HEALEY DANMARK"
§ 2 KLUBBENS FORMÅL Klubbens formål er at bevare og fremme interessen for Healey-biler gennem afholdelse af klubløb, selskabelige arrangementer, teknisk samarbejde m.v., herunder forsøge at bevare en vigtig del af den engelske motorhistorie ved tilskyndelse til anvendelse af de enkelte biler, samt bevaring af bilernes historie og originalitet.
§ 3 MEDLEMMER Som medlem kan optages personer med interesse for Healey biler. Hvor særlige omstændigheder taler for det, kan bestyrelsen udnævne æresmedlemmer.
§ 4 UDMELDELSER OG EKSKLUSIONER Udmeldelser må ske inden den 1. januar og stiles til klubben. Forinden en udmel-delse kan finde sted, er det pågældende medlem forpligtet til at afvikle eventuelle økonomiske mellemværender med klubben.
Ved salg af vogn opfordres medlemmet til at meddele dette til klubben med angivelse af ny ejers navn, adresse samt eventuelt telefonnummer.
Beslutning om eksklusion af et medlem kan træffes af bestyrelsen, såfremt dette medlem har overtrådt klubbens love eller gennem sin optræden har vist, at han/hun ikke respekterer de af klubben givne bestemmelser eller på anden måde skader klubben.
En sådan beslutning kan af den ekskluderede appelleres til den førstkommende ordinære generalforsamling.
§ 5 KONTINGENT Størrelsen af kontingent for ordinære medlemmer fastsættes på den ordinære generalforsamling med gyldighed for det kommende regnskabsår. Æresmedlemmer er kontingentfri.
Kontingentet vil være at betale senest den 1. april. Har et medlem ikke betalt kontingent inden den dato der fremgår af girokortet, sender kassereren 1. Rykkerbrev med påmindelse om at betale inden en kortere frist. Indgår kontingentet ikke bortfalder medlemsskabet.
§ 6 KLUBBENS REGNSKABSÅR Klubbens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts. Det reviderede årsregnskab udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamling. Til kontrol af klubbens regnskab vælges en revisor.
§ 7 BESTYRELSEN Klubben ledes af en bestyrelse, bestående af 3-5 bestyrelsesmedlemmer, valgt på den ordinære generalforsamling. Formanden vælges direkte af general-forsamlingen. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg det ene år og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg det andet år. Genvalg kan finde sted. Endvidere vælges en suppleant til bestyrelsen samt en revisor. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg blandt klubbens medlemmer til løsning af særlige opgaver. Udvalgenes medlemmer kan deltage i bestyrelsesmøderne.Bestyrelsen afholder møde så ofte, som formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Mødet er beslutningsdygtigt, når 3 bestyrelsesmedlemmer er tilstede. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme afgørende.
Ved varigt forfald blandt bestyrelsesmedlemmerne indtræder suppleanten indtil den førstkommende generalforsamling.
Registerets bestyrelse kan ikke optage lån eller på anden måde forpligte registeret økonomisk på Healey Registerets vegne.
§ 8 GENERALFORSAMLINGEN Den ordinære generalforsamling holdes een gang årligt og indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Generalforsamling afholdes inden den 1. juli med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formanden aflægger beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og fastsættelse af kontingent 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af bestyrelse 6. Valg af suppleant og revisor 7. Fastsættelse af næste generalforsamling 8. Eventuelt
Forslag, der ønskes under afstemning på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før. Indkomne forslag skal skriftligt tilstilles medlemmerne på generalforsamlingen. Forslag til lovændringer skal være indsendt inden 1. maj og bekendtgøres for medlemmerne ved indkaldelsen til generalforsamlingen.
Valg og forslag, der ikke angår lovændringer eller klubbens opløsning, afgøres ved simpel majoritet. Stemmeberettigede er kun medlemmer, der ikke står i økonomisk restance til klubben.
Vedtagelse af lovændringer kræver 3/4 flertal af de tilstedeværende medlemmer, plus gyldige fuldmagter, hvis sådanne er indgået.
§ 9 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når bestyrelsen finder dette nødvendigt, eller mindst 10 % af medlemmerne indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen.
Begæringen skal indeholde oplysninger om det ønskede forhandlingsspørgsmål. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt og med mindst 3 ugers varsel. Afstemningsregler iøvrigt som ved en ordinær generalforsamling.
§ 10 OPLØSNING Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun træffes ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling og kun med 3/4 flertal af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer.
Ved stillingtagen til klubbens opløsning kan der ikke stemmes ved fuldmagt. I tilfælde af klubbens opløsning tilfalder klubbens aktiver de ordinære medlemmer.
|


|
| |