Healey’er i godt selskab

En fælles gammel ven, der bor i Sydfrankrig, fyldte 75 her i Påsken og Bo (min bror ) min hustru Anni og jeg og vores 2  BN6 Healey’er, fulgtes med Peter i en Type 37 Grand Prix,  og Bjarne og Preben i en Type 57 Atlantic Bugatti, til Hamborg, hvor vi fortsatte med biltog, til Lörrach i Sydtyskland , ca 850 km. i sparet slid ,og biltoget fungerer jo samtidig som hotel, og et godt et af slagsen. Eneste ulempe er at der ikke er spisevogn med, så hvis nogen får lyst , er det en god idé at tage en madkurv med sig i kupeen. Man kan selvfølgelig godt købe mad og drikke i toget, men det er faktisk hyggeligere at købe lidt ind på vejen ud eller hjem.

Man ankommer til Lörrach tidligt om morgenen og da vi var afsted i april, var det ikke varmt, nærmest det modsatte, men et tæppe over benene og varmen fra motoren går det fint. Turen gik så til Schweiz, hvor vi skulle mødes med nogle af de andre biler og efter en god frokost, var vi inviteret til at se en privat bilsamling, der ikke er offentlig tilgængelig.

Bilerne er samlet igennem et helt liv og der var ikke én uinteressant bil i den fantastiske samling. Jeg ved godt at der er fare for at der er en del af jer der ikke interesserer sig for førkrigsbiler, den chance må jeg jo tage med. Jeg har altid interesseret mig for biler fra 30’ erne, 40’ erne og 50’ erne, hvor udviklingen virkelig tog fart, samtidig med at der er ikke rigtig så meget nyt under solen, indtil der kom computere i bilerne. En Grand Prix Bugatti fra 1924 , har 3 ventiler pr. cyl, kompressor, strømlinet karosseri med lukket bund, korte vinklede fjedre, lav vægt og støbte hjul, for nu lige at nævne et par ting…o.k. det var datidens formel 1, som man dog kunne indregistrere.

Efter at have nydt de fantastiske biler, fulgtes vi videre igennem det smukke landskab sydvest på. Nu var vi 6 biler, da fødselsdagbarnet og hans anden søn, kom i hver deres Bugatti,Christian og hans familie i en Type 40 Grand Sport og Erik og Anne i en Type 57 C Roadster . Efter vinsmagning undervejs, nåede vi frem til første overnatning i et fantastisk hotel i det vinområde der kaldes Nuit St. Georges.

Ved porten ind til pladsen, holdt George’s AC Le Mans , viste det sig , med brækket venstre bagaxel. Han var lige ankommet fra Nordfrankrig og så noget frustreret ud. Inde i gården holdt den 8´ bil, en Alfa Romeo 8 C, som Jack og Danielle havde kørt fra Holland i et hug. Derudover var der endnu en ven med sin Bugatti, så det var sgu’ noget af en række biler, hvor vi to brødre nok tegnede sig for de mest almindelige biler med vores Healey’er. De andre biler er lavet i meget få eksemplarer og som følge deraf sjældne. Nå, Georges AC op på et fejeblad og afsted til en vens værksted, hvor den blev repareret næste formiddag.

Jack’s Alfa Romeo er en fantastisk bil. (8 cyl. 2 overliggende knastaxler og kompressor ) og der sker altså noget når man træder på speederen. Selv virkelig hurtige moderne biler, får baghjul.

Næste dag bevægede vi os videre sydpå og temperaturen steg. Vi kørte på alle de små veje, ca. 3-400 km pr dag. Det er et fantastisk  tidspunkt af året , at køre tur på. På det tidspunkt er der ikke meget trafik i hverken Schweiz eller Frankrig, slet ikke på de små veje.

Mere vinsmagning, der udviklede sig til et slags frokost arrangement et par steder. Vi var de eneste og havde hyggelige timer med ejerne af vinkældrene.

Før vi landede på det næste hotel, holdt vi lige på torvet, for at få en drink.Udendørs forstås.  I de små Franske byer kan man som regel ikke holde, der hvor man skal. Så må man holde der hvor man kan, i dette tilfælde på fortovet. Ingen problemer…tværtimod.

Når man kører ”forbi” Lyon , stiger temperaturen 12 grader i løbet af 1-2 kilometer. Man får faktisk middelhavstempereturen lige i hovedet, og det er skønt, så pludselig er det varm sommer og skønt. Af med overtøjet…

Efter ankomst til bestemmelstedet, fejring af fødselsdagsbarnet Erik og en masse festivitas i nogle dage, måtte vi desværre mod nord igen, selvom vi lige havde vænnet os til varmen. Vi fulgtes med Georges i AC’en. Anni ( min hustru ) er en god makker at have i bilen, hun kan godt li’ at køre i Healey’en, helst som passager og kortlæser og hun er ikke sart  med hensyn til fart, lyd , luft og regn og det er en hyggelig oplevelse at dele, sådan at køre gennem landskabet, gennem små Franske byer, spise frokost undervejs udendørs.

Så må man osse tage med at det jo blev gradvis koldere jo mere nordligt vi kørte. På turen fra Sydfrankrig over Grenoble, kører man i lang tid med den fineste udsigt til Alperne til højre. Jeg skal lige huske at fortælle , at vi ikke gerne kører på motorveje, men faktisk altid kører på hoved- og bi-veje. Motorveje er kedelige og ligeud og der er som regel ikke så meget andet at kigge på end moderne kedelige biler, og der er ingen små byer at køre igennem.

Efter at have sagt farvel til Georges, havde vi bare 3 timer til Lörrach, hvor toget holdt og ventede, med sine lange flade vogne til bilerne, hvor de lave Healey’er ingen problemer har under ombordkørsel. Efter ankomst til Hamborg Altona, kørte vi mod færgen til Rødby og fortsatte hjem over, stadig ad hovedvejen, som vi havde næsten for os selv.

Hvordan klarer sådan en gammel Healey sig så. Den er trods alt 49 år gammel.

Den klarer sig aldeles strålende, Vi kørte ca. 3000 km på én uge, den har i gennemsnit kørt 7,9 km/l, brugt 3 liter olie og det eneste der drillede var en bensinpumpe. Jeg havde en extra med og så sivede der lidt luft fra det venstre baghjul, så der kom reservehjulet på.

Ellers har den hængt i , op og ned af serpentine bjergveje, bestemt ikke i luntetrav, start stop osv. Det er alle tiders rejsevogn og man får en masse gode oplevelser og en masse frisk luft . Det kan varmt anbefales at bruge Påsken på denne måde.